Alt murer og maler arbejde udføres til fornuftige priser. Få et tilbud her

Vælg den rigtige maling

Når man kigger på hylderne hos farvehandleren eller i byggemarkedet, er det nemt at blive forvirret. Malinger af forskellig type vælter nærmest over hinanden, og de forskellige fabrikanter kalder ofte produkterne forskellige ting, selvom der basalt set er tale om den samme type maling.

Det er vigtigt at vælge den rigtige maling til de forskellige formål og at anvende malingen rigtigt i henhold til brugsanvisningen. De fleste fabrikanter og forhandlere er behjælpelige med god og professionel vejledning. Kræver overfladen, at der gives en malebehandling med flere forskellige lag - eksempelvis grundmaling og færdigmaling - er det vigtigt at holde sig til samme system for at sikre et godt og holdbart resultat.

Hvad indeholder malingen?

De vigtigste ingredienser i maling er bindemiddel, opløsningsmiddel og pigment. Bindemidlet er så at sige den lim, der holder sammen på malingen og sørger for, at den hæfter til underlaget. Det er især bindemidlet - akrylplast eller alkyd - der bestemmer malingens egenskaber med hensyn til slidstyrke, glans, vaskbarhed osv., når den er tør. Opløsningsmidlet er det, der fortynder malingen, altså gør den flydende, og som fordamper, idet malingen tørrer. Pigmentet er selve farvestoffet, og jo mere pigment der er i malingen, desto bedre dækker den.

Billige malinger indeholder mindre pigment end dyre kvalitetsmalinger og dækker derfor dårligere. Det betyder, at du skal male flere gange med den billige maling for at få et hæderligt resultat, og besparelsen æder derfor delvist sig selv op, samtidig med at det tager længere tid at male de ekstra lag. Uanset kvalitet er nogle farver mere dækkende end andre, og det er selvsagt nemmere at dække en lys farve med en mørkere end omvendt.

Malingstyper - vandbasis og terpentinbasis

Der findes mange typer maling, træbeskyttelse og lak, men den maling, vi bruger inde i huset til vægge, lofter, træværk og gulve, vil normalt være en akrylplastmaling på vandbasis eller i nogle tilfælde en alkydmaling på terpentinbasis.

Mest anvendt er akrylplastmalingen, der i daglig tale ofte bare kaldes plastmaling. Den fås til en lang række formål, og da den er på vandbasis, er den uskadelig og nem at have med at gøre, da pensler og redskaber rengøres med vand. Maling på vandbasis har tidligere haft ry for at være mindre holdbar end terpentinbaseret maling, men har de sidste mange år gennemgået en stor teknisk udvikling, der gør den lige så holdbar til de fleste formål.

Alkydmaling er normalt på terpentinbasis og giver som færdigmaling en hård, blank og meget vandtæt overflade. Den hæfter godt på vanskelige overflader og anvendes mest på træ og metal. Alkydmalinger kan være nemmere at stryge jævnt ud end akrylplastmalinger, men bagsiden af medaljen er, at opløsningsmidlet terpentin er usundt at indånde i længere tid og derfor kræver god udluftning, ligesom redskaberne skal gøres rene i terpentin.

Maling med forskellige opløsningsmidler kan ikke altid anvendes sammen. Som tommelfingerregel kan malinger med stærke opløsningsmidler ikke bruges oven på malinger med svagere opløsningsmidler, og det gælder, hvad enten der er tale om grundmaling/færdigmaling eller ny maling oven på gammel maling. En terpentinbaseret alkydmaling oven på en akrylplastmaling kan få denne til at koge op og krakelere, mens det omvendte går fint. Er man i tvivl om, hvilken maling der tidligere har været anvendt, er man altså på den sikre side ved at male ovenpå med en vandbaseret maling.

Mat og blank maling har forskellige egenskaber

Valget mellem mat og blank maling er ikke kun et spørgsmål om udseende, men i høj grad også om vedligeholdelse og slidstyrke. En blank maling er mere slidstærk og bedre til at afvise snavs end en mat, hvis der er tale om samme type maling. Den blanke vil desuden bedre end den matte kunne tåle at blive vasket. Til gengæld stiller en blank maling større krav til underlaget. Jo blankere malingen er, jo bedre vil den reflektere lyset, og en blank maling afslører derfor ujævnheder i højere grad end en mat.

Malingens blankhed angives med et tal fra 0-100, hvor 0 er helmat, og 100 er ultrahøjglans. I praksis fås malinger dog sjældent blankere end glans 90.

Maling til vægge

Til almindelige vægge, hvor bunden tidligere er malet og vedhæftningen god, vil man bruge den samme akrylplastmaling til alle strygninger. Til stuer og andre rum med almindeligt slid vil man normalt vælge en mat maling, der er rimelig slidstærk og kan tåle nogen afvaskning. Til køkken, trapperum, børneværelser og andre rum, der udsættes for meget snavs og slid, er det en god idé at vælge en mere robust, halvmat maling.

Er underlaget problematisk, kan det være nødvendigt at forbehandle væggen inden den egentlige maling. Til det formål findes forskellige specialprodukter, f.eks. forankringsgrunder til afsmittende og sugende underlag som puds og beton, hæftegrunder til blanke overflader og grundere til forbehandling af glasvæv og tekstilvæv.

Maling til lofter

I mange tilfælde kan man bruge den samme type maling til vægge og lofter, men ofte vil man foretrække en helmat maling til loftet, og det er ikke noget problem, da loftet jo er den flade, der udsættes for mindst slid og færrest påvirkninger. I køkkenet kan det dog være praktisk med en blankere maling, der kan tåle afvaskning.

Lofter kan også være problematiske at male. Tidligere vandskadede, tilsodede eller nikotinhærgede lofter er svære at dække, og her kan man enten forbehandle med en vandbaseret spærregrunder eller male med en terpentinbaseret alkydloftsmaling, der har særlig gode dækkende egenskaber.

Maling til træværk

Det indvendige træværk behandles i to trin. Først med en grund- eller mellemmaling, der hæfter særlig godt på underlaget, tørrer hurtigt og giver en mat overflade, der er nem at mellemslibe. Færdigmaling sker normalt med en halvblank eller helblank maling, der giver en slidstærk overflade på udsatte flader som døre, vinduer, karme og fodpaneler og skaber en flot kontrast til de mattere vægge.

Vælger du at male med alkydmaling, skal grundmalingen også være et alkydprodukt. På frisk fyrretræ skal knasterne først duppes to-tre gange med shellak, også kaldet knastelak, for at forhindre, at de bløder harpiks, der senere vil slå igennem malingen som mørke pletter.

Maling til gulve

Gulve udsættes for en meget hård belastning sammenlignet med husets andre overflader, men det forhindrer ikke, at de kan males med et godt resultat. Gulve, der er udsat for fugt nedefra, bør males med en diffusionsåben akrylplastmaling specielt til gulve, der ikke spærrer fugten inde. Denne type maling er dog ikke så egnet til gulve, der slides hårdt. På sugende overflader og ren beton forbehandles med en forankringsgrunder.

Træ- og betongulve uden fugtproblemer kan males med en slidstærk terpentinbaseret uretangulvmaling, der dog kræver god ventilation under arbejdet. Bemærk, at det kan være nødvendigt at fjerne tidligere sæbebehandlinger, inden trægulvet males.

Maling til vådrum

Vådrum deles op i en såkaldt vådzone, der er den del af rummet, der direkte påvirkes af vand, og en fugtig zone, der udgør resten af rummet. Ved ombygning må vådzonen ikke behandles med maling, men skal beklædes med fliser eller vådrumsvinyl. Til den fugtige zone bruges en særlig vådrumsmaling, der typisk er en halvmat akrylplastmaling tilsat stoffer, der hæmmer mug- og skimmelvækst. Vådrumsmaling behøver ikke at være godkendt til formålet, men fabrikanten skal kunne bevise, at malingen lever op til de krav, der stilles til en godkendt maling med hensyn til bl.a. vandtæthed og modstandsevne mod slid.

Sikkerhedskoder

De fleste maleprodukter er forsynet med en såkaldt MAL-kode, der fortæller noget om, hvor farligt produktet er. Tallet før bindestregen er et udtryk for sundhedsfare ved indånding af dampe fra produktet, mens tallet efter bindestregen fortæller om sundhedsrisikoen, når man får noget på huden eller i øjnene. Jo højere tal, jo større risiko. 00-0 er bedst, og 5-6 er værst. En almindelig akrylplastmaling har koden 00-1 og er derfor ret ufarlig i brug, mens f.eks. en alkydloftmaling har koden 2-1 på grund af indholdet af opløsningsmidlet terpentin.

Andre malingstyper og gulvbehandlinger

Ældre malingstyper som limfarve, linoliemaling og olieemulsionsmaling etc. kan være relevante til bl.a. renoveringsformål, og der har i de senere år været en stigende interesse for også alternative malingstyper som naturmaling. Til hovedparten af det malingsarbejde, der bliver udført i danske hjem, bruges dog de malingstyper, der er omtalt her. Med hensyn til gulve er det maling til heldækkende behandling, der er omtalt ovenfor.