|
| Mest læste Tags. |
 |
| murer maler tilbud håndværker find pris maling værktøj billig
Murerogmaler.dk er hjemhørende i 6600 Vejen. Men kommer i hele Syd Og SønderJylland. Så hvis du mangler en til at udføre dine Murer eller Maler Opgaver Kan du ringe til mig på 75360736. Mobil 22877459. Du kan selvfølgelig også sende en e-mail til michael.nielsen@mail.dk
For kun 800kr Incl moms. Kan du hos mig købe en fugepistol til at fuge dit hus eller mellem dine Klinker/Fliser. 
Artikler.
Mursten.
Pudsning.
Pudsning 2.
Murer.
Male ude.
Male inde.
Mørtel.
Beton.
|
|
|
| | | Hvad er mørtel?
Af Ove Bjerregaard Broch
Vi vil her forsøge at give dig et lille indblik i, hvad mørtel består af samt nogle at dets karakteristika.
Denne viden vil du kunne bruge ved planlægningen af forskellige mørtel opgaver i boligen, det være sig opmuring, fugning, pudsning, berapning, vandskuring, understrygning af tagsten og gulvslidlagsmørtel for at nævne de vigtigste områder.
|
|
Bestandele
Mørtel består af tre ingredienser, et bindemiddel som ofte er læsket kalk eller cement samt en blanding af begge, et tilslagsmateriale, normalt rent sand, som kan være sømateriale eller bakkemateriale, samt rent vand, svarende til vandværksvand.
Når disse ingredienser blandes i rette forhold, er der tale om mørtel. |
Læsket kalk indeholder det kalkhydrat, som hærder ved hjælp af luftens kuldioxid.
Det kan enten være tørlæsket kalk (betegnes også hydratkalk ), vådlæsket kalk (også kaldet kulekalk) eller hydraulisk kalk (som kan være Jura-kalk).
Cement findes som flere typer: murcement, mestercement og basis cement.
Indholdet af bindemiddel i mørtlen er med til at bestemme flere egenskaber, såsom smidighed i mørtlen, risiko for svind, vedhæftning samt tætheden. Udover at binde sandet sammen, skal bindemidlet være tilstede i en sådan mænde, at mellemrummene i sandet udfyldes.
Overskud af bindemiddel øger risikoen for svindrevner, og især cementrige mørtler medfører ofte grimme svindrevner og revner grundet temperatur-bevægelser.
Kalk som bindemiddel medvirker til smidighed og trækstyrke.
Cement som bindemiddel medvirker til hurtig hærdning og trykstyrke.
Kalk og cement i kombination er ofte at foretrække med hensyn til smidighed og hurtig styrke.
|
|
Tilslagsmateriale eller mørtelsandet skal være rent sand. Traditionelt anvendes egnet bakkesand fra grusgrave overalt i landet eller opgravet havsand.
Sandets funktion i mørtlen er følgende:
- smidighed, hvis sandet har afrundede korn, og mindre ved skarpkantede korn
- regulerer bindemiddelmængden, idet groft sand kræver mindre bindemiddel end fint sand
- regulerer vandmængden, idet enskornet sand giver større mellemrum, hvilket kræver vand
- mørtlens trykstyrke, idet størst mulige korn medfører forøgelse af mørtelstyrken. |
Normalt er største kornstørrelse 4 mm i mørtelsandet, og reglen er da også, at største kornstørrelse bør være ca. 1/3 af fugetykkelsen (og max. ½ af fugetykkelsen).
Såfremt reglen ikke følges, f.eks. hvis man kommer til at bruge en berapningsmørtel med max. kornstørrelse á 1 mm, da vil vandbehovet være for stort, svindet blive for stort, og fugen dermed ikke blive tæt.
DET HAR ALTSÅ DEN ALLERSTØRSTE VIGTIGHED AT SANDETS MAKSIMALE KORNSTØRRELSE ER BESTEMT UD FRA FÆRDIG MØRTELTYKKELSE = LAGTYKKELSE.
Vandet i mørtlen kan også være medbestemmende for smidighed og bearbejdelighed, men især er vandet til stede for hærdeprocessernes gennemførelse.
Det er vigtigt, at vandet er rent. Almindeligt vandværksvand er normalt OK, men hold altid øje med at der ikke er misfarvende partikler i vandet .
For stor en vandmængde medfører en for tynd mørtel, der er uegnet til opmuring, og selvom det skulle lykkes at mure i for tynd mørtel, vil resultatet blive en svag og utæt mørtelfuge.
Værd at vide
Om læsket kalk
Kalken til fremstillingen består af en forholdsvis ren kalksten, calciumcarbonat, f.eks. fra et af de danske kalkbrud. Kalkstenen brændes ved en høj temperatur, således at kuldioxiden udbrændes. Tilbage er så en brændt kalk, betegnet calciumoxid, som er et mellemprodukt.
Den læskes herefter med vand til en såkaldt læsket kalk - betegnet calciumhydroxid (som er ætsende og stærk basisk!).
Såfremt der læskes med et vandoverskud, får man en vådlæsket kalk, der ligner tyk ymer. Hvis der derimod læskes med en nøje afmålt vandmængde, medfører det en tørlæsket kalk, der henligger som et tørt hvidt kalkpulver, hvilket også er ætsende!.
Den vådlæskede kalk anvendes til vådmørtler og den tørlæskede kalk til tørmørtler.
Disse kalktyper hærder op ved luftens indhold af kuldioxid, der går i forbindelse med calciumhydroxiden og gendanner calciumcarbonat. Ved hærdningen frigøres vandet, der delvis var bundet under læskningen.
Kalke, der hærder ved forbrug af kuldioxid, kaldes ofte luftkalke.
Hydraulisk kalk fremstilles af en, populært sagt, lerholdig kalksten, der brændes og tørlæskes nogenlunde som beskrevet ovenfor.
Hærdeprocesserne ved denne kalktype foregår dels som ved førnævnte kalktyper og dels som cements hærdeprocesser, idet noget af bindemidlet hærder hydraulisk og altså delvis forbruger vand under hærdeprocessen. Det er grunden til, at man i gamle dage ofte kaldte hydraulisk kalkmørtel for naturcement.
Denne kalktype anvendes derfor ofte til specielle opgaver, f.eks. ved restaurering/renovering, hvor der ikke kan forventes effektiv hærdning af de kuldioxidhærdnende kalktyper. Kalk der delvis hærder hydraulisk, kaldes ofte vandkalk.
Om cement
Cement fremstilles ved, at en opslemning (i vand) af fintformalet sand og kridt (kalksten) blandes og yderligere formales, hvorefter det brændes ved en temperatur på 1400-1500 grader celcius i roterovne til cementklinker (ligner Leca-nødder). Ved visse cementtyper tilsættes flyveaske i ovnen. Efter brændingen, hvor materialet er nået til smeltetemperatur, og kuldioxiden er udbrændt fra kridtet, formales dette til et fint pulver, som herefter kaldes cement.
Der findes flere procesmuligheder til fremstilling af cement, som ikke beskrives i nærværende, men ved alle cementtyper opnås et produkt, hvor en væsentlig bestanddel består af calciumsilikater, der ved tilsætning af vand er i stand til at hærde op til en kunstig sten populært sagt.
Cement hærder hydraulisk såvel over som under vand, og såfremt der sker en udtørring af vandet før hærdeprocessen er nået til et vist punkt, vil resultatet være ødelagt. Vand er simpelthen en nødvendighed for cements hærdning. Denne oplevelse har mange gør-det-selv personer været igennem, når der f.eks. er støbt med cementmørtel i en kombination af solskinsvejr og blæst; resultatet har da ofte været en skuffelse.
Til muremørtler bør vælges en egnet cementtype, f.eks. Mestercement fra Ålborg Portland, som er fremstillet specielt til mure- og pudseopgaver.
Hos byggemarkeder kan man være udsat for at der sælges BASIS-cement, såfremt man ikke selv gør opmærksom på, hvad denne skal anvendes til. BASIS-cementen er ikke særligt egnet til mureopgaver, idet den indeholder flyveaske. Flyveaske binder mørtelvandet, og det er ikke hensigtsmæssigt til en muremørtel, der skal være smidig at arbejde med.
Et andet bindemiddel, baseret på cement, er murcement, som er et forædlet cementprodukt, der er fremstillet med henblik på opmuringsopgaver.
Om tilslagsmaterialer
Strandsand må ikke forveksles med havsand, idet strandsand er slidt, så sandpartiklerne nærmest er runde og enskornede. I visse mørteldeklarationer er dog angivet strandsand, selvom der er tale om et mere skarpt havsandmateriale.
Rundt enskornet sand er ikke særlig egnet som mørtelsand, idet bindemiddelpartiklerne ikke får en særlig god vedhæftning. Runde sandkorn kan være udmærkede, såfremt de ikke er enskornede, men er repræsenteret i alle kornstørrelser fra 4 mm og nedefter (se efterfølgende).
Skarpt sand er også egnet, da bindemiddelpartiklerne bedre kitter de skarpe korn sammen.
Til tørmørtler, dvs tørlæsket kalk, evt. cement og tørt sand, anvendes i stor udstrækning ovntørret kvartssand; men også havsand og bakkesand anvendes til disse mørtler. Ved rennovering og reparationer er det vigtigt, at mørtelsandet er af samme type som i den oprindelige mørtel, idet havsand ikke giver samme farve som bakkesand.
Mørtelsand er normalt betegnelsen for sand der har kornstørrelser op til 4 mm, således alle kornstørr
elser er repræsenteret nedefter i passende omfang. Normalt bestemmes mørtelsandet ud fra en sigteprøve der så i bedste fald findes egnet.
Mørtel til over- og understrygning af vingetegl
Af Ove Bjerregaard Broch
Foto af Jens Solvang
|
Skal du i gang med at over- eller understryge et gammelt tegltag uden undertag, er det ikke ligegyldigt, hvilken mørtel du bruger.
Der er nemlig tale om minimum to mørteltyper til henholdsvis over- og understrygning begrundet i væsentlige forskellige funktionskrav.
Overstrygning
Til overstrygning anbefales en mørtel KC 35/65/650, altså en forholdsvis cementrig mørtel. Men da overstrygning vender direkte mod det sædvanligvis "trælse" vejr med sur regn etc., skal den jo også kunne modstå en del.
Understrygning
Til understrygning anbefales enten en mørtel KKh 50/50/575 eller en mørtel KC 60/40/850.
I understrygningsmørtler kan der med fordel iblandes fæhår (dyrehår fra eksemplelvis køer) som armering af mørtlen. Det anbefales at iblande ca. 5 liter fæhår pr. 100 liter mørtel. |
|
Fæhåret er bundet - og du skærer
det af med en hobbykniv i ca. 1 cm længde.
|
|
Fæhår-armeringen giver bedre sammenhæng i understrygningen, og den medvirker til at hindre understrygningen i at falde af partielt, som det ofte ses, hvor der ikke iblandes fæhår.
Kort om mørtelbetegnelserne
KC-angivelsen betyder, at der er anvendt kalkhydrat (K) og cement (C) som bindemiddel i produktet.
KKh-angivelsen betyder, at der er anvendt kalkhydrat (K) og hydraulisk kalk i denne bindemiddelblanding. |
Mørteltyper og tilberedelse
Af Ove Bjerregaard Broch
|
Der eksisterer i dag adskillige fabrikanter af mørtel. Nogle mørtelfabrikanter har specialiseret sig i produktionen af mørtel med egenskaber, som er anvendt i det oprindelige byggeri fra begyndelsen af det 20. århundrede. De har typisk anvendt hydraulisk kalk og kulekalk (læs: vådlæsket kalk).
For at vælge den rigtige mørtel, er det derfor væsentligt at vide, om der er tale om et moderne byggeri, en restaureringsopgave eller en reparation, idet materialevalget har stor betydning. |
|
|
|
Mørtlens indhold
Fælles for dem alle er dog, at der anvendes et standardiseret regelsæt angående mørtlens indhold.
En mørteltype kan f.eks. have følgende koder KC 50/50/700 eller KKh 35/65/500.
Den første bogstavkode betyder at der er anvendt kalk (K) og cement (C) som bindemiddel i det første produkt. I det andet er der anvendt K og hydraulisk kalk (Kh). Endvidere kan der anvendes murcement (M).
Blandingsforholdet mellem bindemidlerne er angivet ved de første to tal efter bogstavskoderne og skal altid give 100 tilsammen. Der findes dog produkter, hvor der kun indgår et bindemiddel, og der vil da stå 100. Det tredje tal, som typisk er størst, er mørtelsandmængden.
Alle tallene er mængder udmålt i kilo tørt materiale, dvs at en KC 50/50/700 indeholder 50 kilo tørt kalkhydrat + 50 kilo tørt cement + 700 kilo tørt sand.
Trin for trin
Tilberedelse af tørmørtel
Du bør starte med at leje, låne eller evt. købe (hvis behovet er stort) en egnet tvangsblander til at blande mørtlen i.
Vælg en passende blandestørrelse evt. afpasset efter opgaven.
Alle bestandelene blandes i tør form først. Herefter tilsættes vand til en perfekt konsistens opnås.
Du bør være meget omhyggelig, når du blander mørtlen, og maksimalt lade blanderen køre i 10 - 15 minutter. Ved for lang blandetid "slides" sandkornene populært sagt for meget.
Tips:
Et tryk i mørtlen skal efterlade en fordybning som ikke løber sammen, når trykket fjernes.
Hvis mørtlen derimod skiller, har du ikke kommet tilstrækkelig med vand i.
Tilberedelse af vådmørtel
Start med at anskaffe den type kalktilpasset mørtel, der benævnes 6,6% kalkmørtel. For at tilsætte den rette mængde cement, bør du anvende en tabel i MURERHÅNDBOGEN. Såfremt vådrumsvægten er 1500 kilo pr kubikmeter og vandindholdet 14%, skal der i følge MURERHÅNBOGENS tabel blandes 1 liter cement pr 19 liter kalkmørtel (6,6% mørtlen).
Efter blanding samt evt. vandtilsætning er mørtlen klar til anvendelse.
Normalt ligger vandindholdet mellem 10-20% , hvilket betyder, at hvis du ikke checker dette vandindhold, kan mørtelindholdet afvige op til 10 % fra den korrekte mængde. Så selv om du hører om murere, der "sagtens" kan blande mørtler på gefüll, så får du ikke Murværkcentrets teknikere på Teknologisk Institut til at bekræfte sådanne evner. At blande mørtler helt fra bunden, altså fra vådlæsket kalk, som blandes med sand og cement kræver et lidt større regnestrykke, samt kendskab til vådrumsvægte, vandindhold mm. i sand og den læskede kalk, men det vil vi ikke komme nærmere ind på her.
Selv om det er lettere blot at købe en tørmørtel, som kun skal tilsættes vand og blandes, kan der dog være gode grunde til at vælge vådmørtlen, såfremt der er tale om reparation af murværk, som oprindelig er opmuret i denne type mørtel.
I dag købes de fleste mørteltyper i præfabrikeret 25 eller 50 kg sække i ethvert byggemarked . Desværre lagerføres de cementsvage mørtler ikke, men skal bestilles.
Se nærmere under værd at vide for en uddybning af begreberne våd- og tørmørtel.
Tips: Det er vigtigt, at du husker på, at mørtlen ikke må være stærkere, eller svagere for den sags skyld, end de materialer den skal anvendes sammen med. Derfor fås mørtel i et væld af forskellige blandingsforhold.
Værd at vide om vådmørtel og tørmørtel
Valget mellem vådmørtel og tørmørtel kan foretages ud fra flere kriterier: pris, mængde, og kvalitet samt i visse tilfælde arbejdsmiljøet.
Pris
Vælges der ud fra prisniveauet på de to mørteltyper, er vådmørtlen billigst; men det har kun den store betydning ved større mængder mørtel. Ved meget store mængder vil der typisk være mulighed for rabatter, som yderligere sænker prisen (på begge typer).
Mængde
Vælges der ud fra en given nødvendig mængde, kan det normalt godt betale sig at købe tørmørtel, da du kun blander det, der skal bruges. En evt. rest i posen kan opbevares meget lang tid i et tørt miljø og nedpakket i en plastpose for at hindre luftens fugtighed, og derefter luftens kuldioxid, i at gå i forbindelse med cement og læsket kalk. Hvis valget var faldet på vådmørtel, skulle en evt. rest heraf opbevares i lufttæt tilstand - eks. kraftig plastpose - for at undgå, at kalkhydratet afbinder med luftens kuldioxid.
Kvalitet=korrekt blanding
Skal kvaliteten sikres på nemmeste måde, vil valget nok falde på tørmørtel, idet den er blandet utroligt nøjagtigt hos de fleste leverandører (kalkværker). Dvs. at ovntørret mørtelsand, tørlæsket kalk og cement er afvejet elektronisk på anlæg, hvor delmaterialerne forholder sig til hinanden, som de skal.
Du kan følge MURERHÅNDBOGENS vejledning om blanding, hvis ikke leverandøren udleverer en blandeanvisning (hos nogle leverandører kan en sådan rekvireres).
Hvis du derimod køber vådmørtel, er du straks ude i en lidt sværere opgave (som ikke murerudlært eller murerarbejdsmand).
Vådmørtel leveres nemlig som en fugtig til let plastisk mørtelblanding bestående af mørtelsand blandet med vådlæsket kalk i et forhold, der passer til flere mørteltyper. Dvs. at der bare mangler tilsætning af cement i et nøje afpasset forhold samt evt. lidt vand til at afpasse smidigheden med for at sikre den ønskede kvalitet. Vådmørtel kan f.eks. blandes som KC 50/50/700 murermørtel.
Arbejdsmiljø:
Ud fra et arbejdsmiljø synspunkt skal du være opmærksom på, at tørmørtler støver mere eller mindre indtil det tidspunkt, hvor vandet i blandingen har sat støvet. Da støvet indeholder diverse fine cement- og læskekalkpartikler, som dels er ætsende og dels har andre mulige indvirkninger på luftveje, øjne og hud skal du selvfølgelig gardere dig.
Der vil altid på poser med tørmørtel være angivet forsigtighedsregler, som du bør følge. Ved tvivl bør du henvende dig hos leverandørens eventuelle tekniske tjeneste/konsulent eller hos din forhandler. |
|
Mørtelskema |
Aggressivt miljø
- ude frit udsat
- nær kysten
- fabriksområder (røg) |
Moderat miljø
- inde uopvarmet
- inde i fugtige rum
- inde i kældre
- udendørs (normalt land- og bymiljø) |
Passivt miljø
- inde opvarmet rum |
|
|
|
Opmuring: |
KC 35/65/650
KC 50/50/700 |
KC 50/50/700 |
KC 60/40/850
KKh 35/65/500
K 100/1200 |
|
|
Fritstående mure, sålbænke, skorstene |
KC 35/65/650
KC 20/80/550 |
ikke aktuel |
ikke aktuel |
|
|
Udvendig sokkelpuds |
KC 20/80/550
KC 35/65/650
Kh 100/400 |
ikke aktuel |
ikke aktuel |
|
|
Vandskuring, sækkeskuring |
frarådes |
KC 50/50/700
KC 60/40/850
KKh 20/80/475 |
KC 60/40/850
KKh 35/65/500
K 100/1200 |
|
|
|
|
|
Forklaring til skemaet:
Jo mere aggressivt miljøet er, des stærkere skal mørtlen være.
Skal der mures indendørs er miljøet normalt passivt, og mørtlen kan da være svagere.
Der vil typisk være behov for stærkere mørtel ved murværk udsat for direkte nedbør.
Hvis det er KC-mørtler, vil stærkere være lig med mere cement, og ved KKh-mørtler vil det sige mere hydraulisk kalkmørtel.
Ovenstående er kun få eksempler ud af mange mulige. Murerhåndbogen giver en omfattende oversigt. Yderligere vil de fleste leverandører være behjælpelige med vejledning. |
| | |  |
